Dansk Erhvervsoptik

Hjemmearbejdsplads

Bekendtgørelse om hjemmearbejde

Læs her om lovmæssige rettigheder og krav vedr. skærmbriller og hjemmearbejde. I bekendtgørelse om hjemmearbejde fremgår en række vigtige punkter, der kommer fra bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning og bekendtgørelse om skærmarbejde.

Pr. 01 Maj 2022

De særlige krav i skærmbekendtgørelsen gælder kun ved hjemmearbejde, når arbejdet i hjemmet  foregår:

  • Mere end to  arbejdsdage om ugen hjemme, set som et gennemsnit over ca. en måned.

Loven forholder sig til skærmbriller og hjemmearbejde, men den foreskriver ikke noget om antal skærmbriller, som en medarbejder har ret til.

Kræver arbejdsgiver, at medarbejder arbejder hjemme, skal arbejdsgiver sørge for, at medarbejder kan udføre sit arbejde ift. de krav, som er gældende omkring arbejdspladsens indretning.

Læs mere om hjemmearbejde og arbejdsmiljøregler på Arbejdstilsynets hjemmeside:

Skærm og skærmbriller

For skærmbriller og hjemmearbejde, så gælder samme anbefalinger som på arbejdspladsen: skærmen skal altid være adskilt fra tastaturet, således at medarbejderen kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser.

En skærmbrille er til at transportere, så derfor kan medarbejderen bruge samme skærmbrille på både arbejdspladsen og ved hjemmearbejde. Fungerer skærmbrillen ikke til begge arbejdsstationer, skal arbejdsgiver vurdere, om arbejdsgiver vil tilkøbe en skærmbrille nr. 2 til medarbejderen, som også fungerer til hjemmearbejdspladsen, eller om medarbejderen skal forblive på samme arbejdssted i hele arbejdstiden. Det er arbejdsgivers vurdering.